Flowtemadag 2016 - Måling og afregning nu og i fremtiden

Tilmeld dig Flowtemadagen 2016

Flowtemadagen 2016: Måling og afregning – nu og i fremtiden

Internet of Things, Smart city, Industri 4.0 – det er aktuelle emner, der sætter dagsordener i medier, industri, den offentlige debat og i de små hjem. Det er ikke længere et spørgsmål om hvornår, men om hvordan vi som samfund træder ind i forbundethedens tidsalder.

Flowtemadag 2016 sætter også fokus på måling og afregning af flow nu og i fremtidens smarte byer. Hvordan sikrer vi, at måling og afregning af flow følger med tiden og alle de udfordringer og muligheder, den nye tidsalder bringer med sig? Hvilke tendenser vil forsyninger, målerproducenter og smarte bydele møde i de kommende år?

Dette og mange andre spørgsmål kan du få svar på d. 17. november 2016, hvor Flowcenter Danmark inviterer til Flowtemadag om måling og afregning inden for vand, varme, gas og andre væsker end vand – nu og i fremtiden.

Installationsforhold

Send os et billede af din måler

Hvor sidder din måler?

I et nyt udviklingsprojekt undersøger FORCE Technology, om placeringen af vandmålere og fjernvarmemålere i de danske hjem og boligblokke kan påvirke målenøjagtigheden, så du eller din boligforening enten betaler for meget eller for lidt.

Projektet gennemføres i regi af Flowcenter Danmark, der drives af FORCE Technology og Teknologisk Institut. Flowcenteret giver danske virksomheder adgang til flowfaciliteter og -kompetencer på et højt internationalt niveau. Tilsammen dækker vi hele det metrologiske felt omkring flow.

Du kan hjælpe

Vi undersøger især, hvordan måleren er placeret på rørene: Hvor mange ”knæk” laver rørene hen til måleren? Sidder måleren vandret eller lodret? Du kan hjælpe os med undersøgelsen ved at sende et billede af din vandmåler eller fjernvarmeinstallation. Vi er interesserede i billeder fra lejligheder, huse og boligblokke.

Dit billede må ikke indeholde navn, adresse, mennesker eller andet, der angiver afsenderens identitet. På billedet har vi behov for at kunne se selve måleren og rørføringen omkring den.

Flowtemadag 2016 – sæt kryds i kalenderen

Flowtemadag 2016

Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen d. 17. november, hvor årets Flowtemadag holdes hos FORCE Technology i Brøndby.

Traditionen tro holder Flowcenter Danmark den årlige Flowtemadag. I år vil emnerne kredse om afregning og måling nu og i fremtiden. Du vil bl.a. kunne høre om udfordringer, tendenser, fremtidsperspektiver og få indsigt i konkrete erfaringer, andre har gjort.

Flowtemadagen holdes hos FORCE Technology i Brøndby, i nyinstandsatte lokaler på Park Allé 345.

Vi ser frem til at se dig d. 17. november – program udsendes snarest.

 

Med venlig hilsen Flowcenter Danmark

 

Installationsforhold

Nyt projekt om installationsforhold og dynamisk aftapning

Installationsforhold i Danmark – afdækning af målefejl

FORCE Technology er under projektet ”Flowcenter Danmark & Praksisnær metrologiudvikling” i gang med en omfattende afdækning af målefejl som følge af installationsforhold og dynamiske aftapningsforhold.

Projekt der er støttet af resultatkontraktmidler fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen i perioden 2016-2018

Projektet fokuserer bredt og på både drikkevand og fjernvarme. Målet med projektet er at fastlægge målefejl under forskellige situationer – både statiske og dynamiske installationsforhold – og derigennem etablere en vejledning for installation af målere.

Læs mere om projektet her.

 

 

Flowmåling af regn- og spildevand

Ny rapport om flowmåling af regn- og spildevand

Ved flowmåling af regn- og spildevand er det et stort problem, at det målemæssige grundlag er forholdsvis dårligt med usikkerheder, der i praksis ofte er over 30%.

Rapporten “Flowmåling af regn- og spildevand” belyser test og certificering af målere for regn- og spildevand, samt giver anvisninger vedr. valg, drift og kontrol af målere i praksis. Desuden omhandles nye faciliteter og erfaringer vedr.  laboratoriemæssig test af målere for ikke-fyldte rør.

Hent hele rapporten her.

Introduktion til Clamp-on flowmålere

I forbindelse med brugen er der nogle forhold man skal være opmærksom på for at undgå fejl i forbindelse med flowmålingen, dette notat beskriver i korte træk nogle af de forhold, man skal være opmærksom på ved montering og brug af clamp-on-flowmålere for at undgå fejlbehæftede flowmålinger.

Hent notatet her.

Måling af regn- og spildevandsflow i Holland

Holland har oversvømmelsesmæssige udfordringer fra havet, fra floderne og fra nedfaldende regn. Via en mindre undersøgelse er i denne rapport belyst, hvordan man styrer og regulerer de store vandmængder, herunder hvilke flowmålingsprincipper, der anvendes, samt i hvilken udstrækning, der foregår tiltag med henblik på forbedring af målemetoderne.

Hent rapporten her.

Temadag: Måling og regulering i forsyningssektoren den 15. december 2015 – Aarhus

Nyheder og erfaringer i forbindelse med bl.a. måling og regulering af vand, fjernvarme, regn- og spildevand samt sundhed omkring drikkevand.

Temadagen starter med et fælles formiddagsprogram, hvor flowcenterets aktører bl.a vil orientere om deres involvering i det europæiske metrologi program (EMRP).

Eftermiddagens program har i år to spor. Det ene spor (A) har fokus på afregningsmåling og brug af data fra fjernafl æste målere i forbindelse med vand og fjernvarme. Det andet spor (B) ser på udfordringerne i forbindelse med flowmåling af regn- og spildevand.

Vi slutter dagen af med et fælles indlæg omkring en patenteret løsning, til at opnå høj datakvalitet til en lav pris med clamp-on flowmåling, udviklet af den lille danske virksomhed Remoni.

Download hele programmet her!

Målgruppe

Temadagen henvender sig til alle, der arbejder med flow- og energimåling i forbindelse med vand- og fjernvarmeforsyning, regn- og spildevand samt til målerproducenter, rådgivende ingeniører, entreprenører og installatører.

Tid og sted

15. december 2015 – kl. 9.30-16.00

Teknologisk Institut
Kongsvang Alle 29, 8000 Aarhus C

Yderligere information

Anders Koustrup Niemann tlf. 72 20 28 84
E-mail aknn@teknologisk.dk

Tilmelding

Tilmelding er ikke længere mulig.

NB! Tilmeldingen er bindende.

Download hele programmet her!

Flowtemadagen er blevet en fast årlig tradition, der arrangeres af Flowcenter Danmark, som er et samarbejde mellem FORCE Technology og Teknologisk Institut.