Flowtemadag 2018 afholdt

Sådan håndterer du egenkontrol i fremtiden – Flowtemadagen 2018 afholdt

En af følgerne af Sikkerhedsstyrelsens nye bekendtgørelse inden for legal metrologi er krav til egenkontrol i forsyningsnetværket.

Flowtemadagen 2018 satte fokus på de nye regler, muligheder og krav – samt hvordan forsyning skal forholde sig i forhold til egenkontrol i fremtiden.

Siden den nye bekendtgørelse trådte i kraft i juli 2018, har forsyningsnetværket forberedt sig på overgangen fra stikprøvekontrol og faste verifikationsintervaller til egenkontrol af vandmålere og varmeenergimålere.

På Flowtemadagen var der mulighed for at høre Sikkerhedsstyrelsen informere om rammerne for egenkontrol, få branchens anbefalinger til egenkontrol fra Center for Legal Metrologi (CLM) og høre om mulige løsninger fra dansk industri.

Dertil bød dagen på nyeste viden om flowmåling og -kalibrering fra aktuelle udviklingsprojekter i regi af Flowcenter Danmark.

Flowtemadagen 2018 var velbesøgt af et bredt udvalg af repræsentanter fra dansk industri, forsyningsnetværket samt GTS-instuttter.

Find præsentationer fra temadagen her.