Flowcenter Danmark (Force Technology og Teknologisk Institut) har en række – såvel udstyrsmæssige som kapacitetsmæssige betydelige laboratorier til strømningsmæssige målinger. Det betyder, at centret kan tilbyde flow-sporbarhed på højeste internationale niveau på en række væsentlige strømningsmæssige målinger.
De danske primær- og referencelaboratorier arbejder bl.a. aktivt med i EURAMET for at sikre at det danske måletekniske niveau på flowområdet er på fuld højde med og i overensstemmelse med de bedste laboratorier i verden. Det sker bl.a. gennem deltagelse i i EURAMET-sammenligningskalibreringer på flowområdet.
Inden for følgende områder virker Flowcenter Danmark således laboratorium inden for det europæiske Nationalt Metrologi Institut (NMI)-niveau:
- Vandflow (vandstrømninger)
- Andre væsker end vand
- Gas
- Anemometri (luftstrømninger)*
- Volumen og densitet
* med i internationale sammenligninger og ansøgning undervejs.
I tilknytning til disse faciliteter kan yderligere tilbydes sporbarhed på højeste internationale (NMI-niveau) inden for flere, væsentlige andre måletekniske enheder i forhold til flow, nemlig: densitet, temperatur og tryk.